Sundhedsstyrelsen har indskærpet reglerne for receptfornyelser af sovepiller, stærk smertestillende og beroligende medicin.
Sundhedsstyrelsen skriver i deres vejledning:
“Ordination og fornyelse af recepter på afhængighedsskabende lægemidler skal, medmindre særlige omstændigheder taler herfor, ske ved personlig konsultation, således at læge og patient har mulighed for at drøfte behandlingen og risikoen for afhængighed af midlerne. Konsultationen må IKKE finde sted over internettet eller per telefon.”
Derfor foregår al receptfornyelse af sovepiller, stærk smertestillende og beroligende medicin i en konsultation hos lægen på klinikken, da vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Læs mere om de nyeste retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen her
Læs folderen om vanedannende medicin fra Sundhedsstyrelsen her